Kom med i kampen på mårhunden
🦝 Kom med i kampen mod mårhunde! 🦝
Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel og hjælpe de jordrugende fugle i
vores natur? Sæby og Omegns Jagtforening har nu udstyret helt klar til dig!
Takket være en flot donation fra Spar Nord Fonden sidste år, har vi indkøbt
vildtkameraer og fælder. Vi har nu sammensat en komplet pakke, som du kan
låne mod et depositum.
📦 Pakken indeholder alt, hvad du skal bruge for at komme i gang:
• Et Zeiss vildtkamera
• En mårhundefælde
• Et foderrør
Vi er selvfølgelig også behjælpelige med foder til røret!
🌲 Hvordan kommer du i gang?
Hvis du har adgang til et godt terræn – gerne et lidt fugtigt sted med tæt moras –
så er det bare med at slå til. Det er oplagt som et personligt projekt, men det
kunne bestemt også være en sjov og meningsfuld opgave for hele konsortiet.
💡 Få gode råd af eksperterne:
Vi har Mikael Falborg ”Mulle” med på holdet. Han er yderst aktiv og deler utrolig
gerne ud af sine erfaringer og gode råd. Der er i forvejen flere meget aktive
jægere i vores område, og nogle har skudt rigtig mange mårhunde. Du står med
andre ord ikke alene med opgaven!
📞 Vil du låne en pakke?
Kontakt en fra bestyrelsen, så hjælper vi dig eller jer godt i gang.

